Kirkekunst

Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker

Agnete Brittasius har et kristent livssyn. Både hendes privatliv og kunstneriske virke er gennemstrømmet af kristendommens grundtanker om medmenneskelighed og næstekærlighed, hvilket også er en forudsætning for de sociale temaer, som hun altid har taget op i sin kunst.

Blandt Agnete Brittasius’ større religiøse arbejder kan nævnes en udsmykning af Hjallese Kirke ved Odense, 2008, hvor tre mandshøje stentøjsskulpturer med motiverne Jul, Påske og Pinse er placeret på plænen foran kirken, et over 1,5 m kors er ophængt på kirkens østvæg, og relieffet “Trosbekendelsen” er ophængt inde i kirkerummet. De udendørs skulpturer viser enkle skildringer af hovedbegivenhederne ved de tre højtider, mens det trefløjede relief i kirkerummet er et mylder af traditionelle og personlige symboler og beretninger fra både Gammelt og Nyt Testamente. Agnete Brittasius lægger sig op ad kalkmaleriernes frie fabulering og låner da også billedsprog og -tegn herfra.

I 2012 udførte hun relieffet “Kristi Himmelfart” til kapellet på Bellinge kirkegård, ligeledes på Fyn. Relieffet viser den opstandne Kristus, der med strålekrans løfter sig fra jorden, hvor små mennesker i både glæde og afmagt er vidne til himmelfarten. Som på en traditionel, middelalderlig altertavle er der under hovedmotivet en prædella, hvorpå Kristi lidelseshistorie fortælles i fem scener.

Korsformen har altid været del af Agnete Brittasius’ billedverden, og i de senere år har hun skabt en lang række variationer over korset – ikke kun som kristent symbol, men også som en kompositorisk grundform. I de fleste tilfælde udformes korset tredimensionelt med ornamentik og symboler både på for- og bagside og på kanterne. Hvor Agnete Brittasius i sine øvrige værker ofte benytter personlige tegn og symboler, så bruger hun i korsene mange af de traditionelle symboler, som siden middelalderen har knyttet sig til kristendommen: Rosen som symbol på Jesus, liljen som symbol på Jomfru Marias renhed, hjertet som symbol på kærligheden, duen som symbol på Helligånden, for blot at nævne nogle få.

Kirkekunsten fordrer, at kunstneren går ind i en tradition og opfylder de krav, der er til kunstens funktion i et kirkerum. Agnete Brittasius honorerer dette ved at skele til de udformninger, man har givet kirkekunsten fra de tidligste tider og ved at bruge et billedstof, som trækker på både traditionelle og personlige symboler, hvilket giver både genkendelse og udfordringer i oplevelsen af værket.

Til toppen

---