{"id":53,"date":"2022-10-13T14:56:19","date_gmt":"2022-10-13T12:56:19","guid":{"rendered":"http:\/\/agnete-brittasius.dk\/?page_id=53"},"modified":"2022-10-18T09:57:01","modified_gmt":"2022-10-18T07:57:01","slug":"udsmykninger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/udsmykninger\/","title":{"rendered":"Udsmykninger"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Detalje fra lerskitse til “De tre helligaftener”, 1980<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker<\/p>\n\n\n\n

1970 var et rigt l\u00e6re\u00e5r for Agnete Brittasius. Ikke nok med at hun eksperimenterede med br\u00e6ndinger og glasurer; hun fik ogs\u00e5 mulighed for at l\u00e6re bronzest\u00f8bning og st\u00f8bte nogle af sine f\u00f8rste bronzearbejder efter formede lermodeller. Ambitionen var at komme til at arbejde med bronzen i st\u00f8rre formater, men det rakte \u00f8konomien ikke til.<\/p>\n\n\n\n

Agnete Brittasius fandt et alternativ til bronzen, da hun kom i kontakt med en stenhugger, som eksperimenterede med st\u00f8bning i polyester, et langt billigere materiale, som kan st\u00f8bes med samme teknik og detaljeringsgrad som bronzen: Relieffet eller skulpturen bygges op i ler, der tages en gipsafst\u00f8bning af lerskitsen og over denne st\u00f8bes den endelige polyesterversion, som svarer til lerskitsen. Agnete Brittasius lavede alle sine st\u00f8bninger hjemme og liges\u00e5 det store udviklingsarbejde, der gik forud, f\u00f8r polyesteren fik et udtryk, hun kunne bruge. Hun eksperimenterede over en l\u00e6ngere periode med at tils\u00e6tte forskellige restmaterialer til polyestermassen, og ved at iblande aluminiums-, messing- og st\u00e5lsp\u00e5ner kunne hun give massen en metallignende struktur og farve, som kan minde om st\u00e5l eller bronze.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mennesket, milj\u00f8et og arbejdet, 1973-76. Modulex-klodser, polyester. Dafolo A\/S, Frederikshavn.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det socialrealistiske aspekt, som op gennem 1970’erne fra tid til anden dukkede op i Agnete Brittasius’ kunst, kunne udfolde sig i fort\u00e6llende form i disse relieffer, b\u00e5ret af detaljerigdom, stoflig variation og en mangfoldighed af materialevirkninger. Disse kom frem ved, at Agnete Brittasius, som s\u00e5 mange gange f\u00f8r, arbejdede efter “de forh\u00e5ndenv\u00e6rende s\u00f8ms princip”: sm\u00e5tterier fra v\u00e6rkstedet blev presset ind i den v\u00e5de ler og blev pludselig til huse, maskiner og biler, perler blev til tagsten, og figurerne blev ikl\u00e6dt sm\u00e5 stykker strikket og v\u00e6vet stof, der i afst\u00f8bningen kom til at ligne rigtigt t\u00f8j. Hertil kommer en bred vifte af “stemplede” aftryk af f.eks. kapslen til en tusch, en drejeknap fra en radio, rillede spor efter en gaffel m.m. Tilsammen giver alle disse forskellige m\u00f8nstre og ornamenter en rigt varieret stoflighed, der understreger relieffernes naturalisme og underbygger deres fort\u00e6llende indhold.<\/p>\n\n\n\n

Polyesteren blev herefter det foretrukne materiale, bl.a. i en r\u00e6kke bestillingsopgaver, som Agnete Brittasius udf\u00f8rte for firmaet Dafolo A\/S, Frederikshavn. I 1973 byggede virksomheden nyt hovedkvarter i Frederikshavn og bad hende om at skabe en udsmykning til kantinen. Det blev til frisen “Mennesket, milj\u00f8et og arbejdet”, som stod f\u00e6rdig i 1975. Det var et krav, at frisen blev delvist bygget op i Modulex-klodser, som Lego producerede til bl.a. Dafolos planl\u00e6gningstavler, og i en kombination af st\u00f8bte polyesterpartier og i hundredtusindvis af sm\u00e5 1 x 1 cm store klodser skabte Agnete Brittasius en 17 m lang fortolkning af virksomheden. Relieffet skildrer arbejdsprocesser, forholdet arbejderne imellem og en r\u00e6kke sm\u00e5 optrin, som Agnete Brittasius havde iagttaget, mens hun forberedte udsmykningen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dagligt liv p\u00e5 r\u00e5dhuset, 1978. Polyester p\u00e5 plade. Frederikshavn R\u00e5dhus.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Samarbejdet med Dafolo kom til at str\u00e6kke sig ind i 1980’erne. Efter kommunalreformen i 1970 fik mange kommuner brug for st\u00f8rre r\u00e5dhuse og administrationsbygninger, og Dafolo blev konsulent p\u00e5 indretning af nybyggede r\u00e5dhuse over hele landet. Igen samarbejdede de med Agnete Brittasius om den kunstneriske udsmykning, og i \u00e5rene 1977-84 skabte hun for Dafolo i alt 14 relieffer til r\u00e5dhuse i bl.a. Frederikshavn, Gunds\u00f8magle, L\u00f8kken-Vr\u00e5, Bjerringbro, Purhus, Vinderup og Pandrup. Reliefferne er st\u00f8bt i den metalliserede polyester, hvorefter de er nedf\u00e6ldede i bemalede tr\u00e6plader. Forud for en opgave bes\u00f8gte Agnete Brittasius den p\u00e5g\u00e6ldende kommune, talte med folk, hun m\u00f8dte, og skabte sig et billede af omr\u00e5det og af det, der bet\u00f8d noget for den lokale befolkning. Det oplevede blev omsat til socialrealistiske beretninger om en egn, udformet som sm\u00e5 optrin i et genkendeligt og letforst\u00e5eligt formsprog, der umiddelbart taler til beskueren. I nogle af reliefferne skildres samtidsfort\u00e6llinger baseret p\u00e5 egne oplevelser p\u00e5 egnen, i andre historiske eller fiktive fort\u00e6llinger med afs\u00e6t i litter\u00e6re kilder.<\/p>\n\n\n\n

To relieffer kan beskrive Agnete Brittasius’ forskellige indgange til arbejdet. Den f\u00f8rste bestilling fra Dafolo gjaldt udsmykningen af Frederikshavns nye r\u00e5dhus, indviet i 1978. De fire friser, som udg\u00f8r motivet “Dagligt liv p\u00e5 r\u00e5dhuset”, skildrer de mange forskellige funktioner p\u00e5 r\u00e5dhuset og det j\u00e6vnbyrdige m\u00f8de mellem borgere og administratorer. Agnete Brittasius fort\u00e6ller, at hun f\u00f8rst og fremmest ville give et indtryk af dynamik og positivitet, og netop bev\u00e6geligheden og det livlige fremh\u00e6ves af de fire frisers b\u00f8lgede udformning, mens positiviteten og det im\u00f8dekommende understreges af rammens tre varme, r\u00f8de nuancer. Frederikshavns Avis fangede realismen i relieffet og beskrev v\u00e6rkets fort\u00e6llende indhold ganske levende: “Et af de meget oplivende “optrin” er byr\u00e5det. Nogle af figurerne er mere eller mindre genkendelige, bl.a. karakteriseret ved deres arbejde eller s\u00e6rlige interesse. En anden situation er hentet fra skatteforvaltningen, hvor figurerne klumper sig sammen, i midten en familie i afslappet samtale og som yderpunkter to skikkelser, hvoraf den ene – en overstadigt hoppende figur med et greb i lykkehjulet – udtrykker indfriede forventninger, mens den anden – en ludende skikkelse, der forlader stedet kun if\u00f8rt skjorte – udtrykker skuffelsen.”<\/p>\n\n\n\n

\"\"
De tre helligaftener, 1980. polyester p\u00e5 tr\u00e6ramme. Purhus R\u00e5dhus.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I relieffet til Purhus R\u00e5dhus valgte Agnete Brittasius en udformning, som minder om middelalderens gyldne altre: V\u00e6rket er bygget op af en serie sm\u00e5 og store billedfelter, der afl\u00e6ses, som man l\u00e6ser en tegneserie. Inspiration til billedfort\u00e6llingen hentede hun fra St. St. Blichers novelle fra 1841 “De tre helligaftener. En jysk r\u00f8verhistorie”, om de to k\u00e6rester Maren, kaldet Ma-Ibs, og Sejer, som m\u00e5 s\u00e5 meget ondt gennem fra b\u00e5de herrem\u00e6nd og r\u00f8vere, f\u00f8r de kan f\u00e5 hinanden. Novellen udspiller sig i egnen omkring Purhus, men nok s\u00e5 vigtigt er det, at Agnete Brittasius havde et personligt forhold til den. Den var en af de historier, som hendes bedstefar, Bedste-Simon, fortalte for hende som barn. Bedstefarens fort\u00e6llekunst stimulerede hendes fantasi, og den frie fortolkning og meddigtning, som Bedste-Simon var en mester i, finder vej ind i relieffet til Purhus. Blicher g\u00f8r ikke meget ud af milj\u00f8tegningen i sin novelle, hans karakterer st\u00e5r frem via deres gerninger og den moralske holdning, som formidles gennem deres dialog. I Agnete Brittasius’ relief oms\u00e6ttes b\u00e5de gerning og moralsk habitus til 9 hovedscener, som udspiller sig i henholdsvis novellens bonde- og herreg\u00e5rds\u00admilj\u00f8. De vidt forskellige milj\u00f8er er beskrevet ved hj\u00e6lp af arkitekturdetaljer og vekslen mellem rigt udstyrede og sparsomme interi\u00f8rer, alt sammen varieret og detaljeret ved hj\u00e6lp af de mange forskellige materialevirkninger. Mellem de 9 store felter udspiller Ma-Ibs og Sejers k\u00e6rlighedshistorie sig i 10 sm\u00e5 felter, enkelt og mestendels gennem kropssproget. Agnete Brittasius valgte nok en n\u00e6sten 150 \u00e5r gammel fort\u00e6lling til relieffet og en udformning, som g\u00e5r tilbage til 1200-tallet, men historien er universel og finder sted til alle tider. Den lokale forankring i livet p\u00e5 heden g\u00f8r fort\u00e6llingen relevant for borgerne i Purhus kommune, og den kunstneriske fortolkning er det, der knytter b\u00e5nd mellem livet, som det var engang, og som det var i 1980. Der er s\u00e5ledes ikke forskel p\u00e5, om reliefferne tager afs\u00e6t i aktuelle, historiske eller fiktive begivenheder; de aktualiseres i den kontekst, de skabes ind i, netop ved at v\u00e6re fort\u00e6llinger om ting, som alle har et forhold til.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Gavlrelief, 1984. Teglv\u00e6rkskeramik og profiljern. Plejehjemmet Solvang, Vadum.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

R\u00e5dhus-reliefferne er relativt sm\u00e5 i formaterne, op til 1,8 x 3 m, men Agnete Brittasius udf\u00f8rte tillige udsmykninger i stor skala. Til en gavl p\u00e5 \u00e6ldrecentret Vesterlund, Hj\u00f8rring, skabte hun i 1980 et 14 m h\u00f8jt relief, formet som en plante med ni blade, hvoraf otte er dekoreret med forskellige former for teglsten og -fliser nedlagt i cement, mens det niende er et polyesterrelief med portr\u00e6tter af \u00e6ldre\u00adcentrets beboere og andre Hj\u00f8rring-borgere. Plan\u00adten r\u00e6kker op mod solen, formet som en orange skive<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Udsmykning 1980. Teglv\u00e6rkskeramik, polyester og profiljern. Plejehjemmet Vesterlund, Hj\u00f8rring.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Til Plejehjemmet Solvang i Vadum skabte hun i 1984 endnu et gavlrelief med teglstensrelieffer, denne gang i form af et tr\u00e6, hvis krone aftegnes af en kontur i bemalede profiljern. Agnete Brittasius fort\u00e6ller, at hun blev inspireret af vestenvinden, der f\u00f8g omkring et hj\u00f8rne ved plejehjemmet, men selvom tr\u00e6et tydeligvis er slidt af vinden, s\u00e5 er der h\u00e5b: To sm\u00e5 blomsterknopper lover godt for fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Rytterfrisen, 1982. Polyester. H\u00e6rens Kampskole, Oksb\u00f8l.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til b\u00e5de kommune-reliefferne og de store gavludsmykninger, som alle var universelle og neutrale i deres indhold, gik Agnete Brittasius ikke af vejen for at politisere i andre udsmykninger. Til H\u00e6rens Kampskole i Oksb\u00f8l skabte hun i 1982 en relief-version af rytterfrisen i Aal Kirke ved Oksb\u00f8l. Frisen, der er en del af kirkens romanske kalkmalerier fra f\u00f8rste halvdel af 1200-tallet, skildrer et slag mellem sv\u00e6rd- og skjoldb\u00e6rende ryttersoldater. Opgaven var bunden, udsmykningen skulle tage afs\u00e6t i rytterfrisen, og Agnete Brittasius forholder sig i sin version tro over for forl\u00e6gget. Det 8,6 m lange relief skildrer ligesom forl\u00e6gget en kampscene, der optrappes fra begge sider ind mod midten, hvor slaget udfolder sig. Kampscenen kunne synes ganske relevant p\u00e5 en milit\u00e6r kampskole, men for Agnete Brittasius var hensigten en ganske anden. Hun fortalte ved indvielsen af relieffet: “Jeg tror “rytterfrisen” siger de fleste mennesker noget. Den udtrykker den grusomhed og ondskab, som ligger gemt i mange mennesker. Vi oplever ogs\u00e5 religionskrige i vore dage. Personligt vil jeg aldrig kunne acceptere krig. Intet er s\u00e5 vigtigt, at det er v\u00e6rd at dr\u00e6be for … Derfor opfatter jeg frisen som en advarsel, og jeg tror ogs\u00e5, den vil kunne sige soldaterne noget.”<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Mindetavlen for forfatteren Knuth Becker (1891-1974), til markering af 100-\u00e5ret for hans f\u00f8dsel i Hj\u00f8rring, udtrykker b\u00e5de sympati og forst\u00e5else overfor en kollegas h\u00e5rde opv\u00e6kst. Bronzerelieffet, der er indmuret i det hus i S\u00f8ndergade, hvor Knuth Becker blev f\u00f8dt, er en mosaik over temaer fra Beckers liv og samfundskritiske forfatterskab. Agnete Brittasius tog i mindetavlen afs\u00e6t i de delvist selvbiografiske oplevelser af bl.a. fattigdom, omsorgssvigt og religi\u00f8s tvang i Vendelby, som Becker beskrev i sit hovedv\u00e6rk, “Det daglige br\u00f8d”, 1932.<\/p>\n\n\n\n

Kompositionen domineres af et profilportr\u00e6t af forfatteren p\u00e5 hans gamle dage og af et fortegnet, delvist opl\u00f8st kors, om hvilket Agnete Brittasius sagde ved afsl\u00f8ringen: “Jeg forst\u00e5r udm\u00e6rket Knuth Beckers forhold til religionen. Derfor er korset for ham ikke noget gl\u00e6deligt, men en trussel … n\u00e6sten alt var jo synd, og derfor har jeg placeret et “truende” kors … for at vise, at det altid stoppede … Knuth Beckers udfoldelse.” Agnete Brittasius voksede op i et trygt hjem hos for\u00e6ldre, der havde blik for kunstneren i hende, men man kan alligevel godt forestille sig, at hun har v\u00e6ret s\u00e6rligt lydh\u00f8r over for de tr\u00e6ngsler, som Knuth Becker gennemgik ved at f\u00f8lge sine kunstnerambitioner, og udsmykningen fremst\u00e5r som et fragmenteret og dog sammenh\u00e6ngende portr\u00e6t af ikke blot Knuth Becker men af kunstneren i det hele taget, n\u00e5r han\/hun m\u00e5tte f\u00f8je sig for normer og rammer udefra for til sidst, i den vedvarende indsats, at vinde den anerkendelse, som er enhver kunstners h\u00e5b og dr\u00f8m.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Mindetavle for Knuth Becker, 1992. Bronze. Hj\u00f8rring.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Magt og afmagt. Noget om atombomben, 1982-83. Lert\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Til toppen<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker 1970 var et rigt l\u00e6re\u00e5r for Agnete Brittasius. Ikke nok med at hun eksperimenterede med br\u00e6ndinger og glasurer; hun fik ogs\u00e5 mulighed for at l\u00e6re bronzest\u00f8bning og st\u00f8bte nogle af sine f\u00f8rste bronzearbejder …<\/p>\n

Udsmykninger<\/span> Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-53","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/53","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=53"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/53\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":219,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/53\/revisions\/219"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=53"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}