{"id":51,"date":"2022-10-13T14:55:59","date_gmt":"2022-10-13T12:55:59","guid":{"rendered":"http:\/\/agnete-brittasius.dk\/?page_id=51"},"modified":"2022-10-18T09:53:03","modified_gmt":"2022-10-18T07:53:03","slug":"keramik","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/keramik\/","title":{"rendered":"Keramik"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Omkranset, 1970. Lert\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tidlig keramik<\/h2>\n\n\n\n

Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker<\/p>\n\n\n\n

I sin keramiske kunst har Agnete Brittasius fra f\u00f8rste f\u00e6rd v\u00e6ret optaget af den skulpturelle keramik, og hun har karrieren igennem lagt v\u00e6gt p\u00e5 kun at lave unikating. Hun byggede i 1970 sin f\u00f8rste ovn til rakubr\u00e6nding, og kort tid efter k\u00f8bte hun en lille elektrisk ovn og kunne nu selv br\u00e6nde sit lert\u00f8j. Som s\u00e5 ofte f\u00f8r m\u00e5tte hun dog l\u00e6re sig selv de basale teknikker, og hendes eksperimenter resulterede bl.a. i nogle af de glasurer og overfladebehandlinger, som hun bruger den dag i dag. Ovnen var imidlertid ganske lille, kunne kun rumme 45 liter, og da Agnete Brittasius begyndte at eksperimentere med lert\u00f8jsrelieffer, var det derfor n\u00f8dvendigt at disponere reliefferne s\u00e5dan, at de kunne deles op i sektioner under br\u00e6nding og f\u00f8rst til sidst samles til et hele – en metode, som hun har arbejdet med siden, selvom hun i 1985 fik en st\u00f8rre stent\u00f8jsovn. Relieffet “Omkranset”, 1970, er det f\u00f8rste, som Agnete Brittasius lavede p\u00e5 denne m\u00e5de. Centralt i motivet ses et naturalistisk formet ansigt i profil og lige over for det, i \u00f8jenh\u00f8jde s\u00e5 at sige, en stiliseret fugl. De to figurative elementer er omgivet af abstrakte former i de r\u00f8de farver, som Agnete Brittasius ogs\u00e5 oftest anvendte i sine malerier, og selvom de sorte konturer, der egentlig er samlinger af relieffets enkeltdele, ikke n\u00f8dvendigvis indg\u00e5r som motivelement, s\u00e5 giver de i deres grafiske virkning associationer til en tr\u00e6form, der adskiller ansigt og fugl p\u00e5 billedfladen, adskiller menneske og natur.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sv\u00e6vende, 1974. Lert\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et lidt senere relief, “Sv\u00e6vende”, 1974 benytter sig af en tilsvarende, enkel symbolik, og ogs\u00e5 her tematiseres forholdet menneske-natur i den lille okkerfarvede menneskefigurs m\u00f8de med de organisk formede planter – eller m\u00e5ske fangarme. Figurens sv\u00e6vende, tvetydige gestik \u00e5bner v\u00e6rket for fortolkninger, som nok snarere er af surreel end af realistisk art.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ukendt titel, ca. 1974. Lert\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nye veje i kunsten<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

Efter n\u00e6sten et ti\u00e5r med udsmykningsopgaver havde Agnete Brittasius ved 1980’ernes midte behov for at pr\u00f8ve nye veje, og hun vendte sig igen mod maleriet og mod de frie skulpturer og relieffer, som kun havde haft en mindre plads i hendes kunst, mens arbejdet med udsmykningerne stod p\u00e5. Den afs\u00f8gende og eksperimenterende tilgang til kunsten var intakt, og Agnete Brittasius fandt stadig nye m\u00e5der at udtrykke det, der l\u00e5 hende p\u00e5 sinde – b\u00e5de personligt og p\u00e5virket af verden omkring hende. Et par eksempler skal n\u00e6vnes her. I relieffet “Magt og afmagt. Noget om atombomben”, 1982-83 er det atombombens dommedagstrussel under den kolde krig, der tages op. Den gloende, r\u00f8de paddehattesky folder sig ud over de anonyme menneskeskikkelser, hvoraf kun et barn ser ind til den dybere sandhed og peger p\u00e5 Jesus, der i bedr\u00f8vet afmagt tager sig til hovedet, mens den orange sol, som i Agnete Brittasius’ kunst oftest er et livgivende symbol p\u00e5 det guddommelige, sl\u00e5r revner. Symbolikken er klar. I maleriet “M\u00f8de i kvindegruppen”, 1984 er det personlige oplevelser, der ligger bag motivet. Maleriet viser en maske og tre kvindeansigter, placeret i en amorf, organisk (landskabs)abstraktion. Masken har b\u00e5de syd\u00f8st\u00adasiatiske og klovneagtige tr\u00e6k, og de tre kvinder er vidt forskellige.<\/p>\n\n\n\n

Agnete Brittasius har n\u00e6vnt midten af 1980’erne som en periode, hvor hun var i vildrede med, hvad hun skulle og kunne i sin kunst. Personlige og kollegiale problemer, sygdom og tabet af moren i 1985 havde kastet hende ud i en eksistentiel og kunstnerisk krise, og hun ser i dag selv maleriet som en form for bearbejdelse af de mange problemer, hun tumlede med i perioden – og som en billedligg\u00f8relse af de roller, en kvindelig kunstner traditionelt spiller og hele tiden m\u00e5 zappe imellem: Kunstner, kollega, hustru, mor, datter…<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
M\u00f8de i kvindegruppen, 1984. Olie p\u00e5 l\u00e6rred.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

En r\u00e6kke sm\u00e5 lert\u00f8jsskulpturer, de s\u00e5kaldte “Mejs\u00e6ller” fra samme periode, er tilsvarende unders\u00f8gelser af identitet og tvivl. Deres karikerede og muterede udtryk vidner om Agnete Brittasius’ kunstneriske spekulationer, men skulpturerne kan med lige s\u00e5 stor ret ses som originale bud p\u00e5 skulptur i traditionen efter bl.a. kunstnere som Henry Heerup (1907-93) og Robert Jacobsen (1912-93). Vr\u00e6ngbilleder og masker er g\u00e6ngse motiver i b\u00e5de den surrealistiske og i den spontane kunst, som den kendes fra bl.a. Cobra-kunstnerne, og i Agnete Brittasius’ arbejder fra midtfirserne er b\u00e5de formelle og motiviske sl\u00e6gtskaber tydelige. Genkendeligheden er fuldst\u00e6ndig underordnet skulpturernes fort\u00e6llende og symbolske indhold, og de fremst\u00e5r som “scanninger” af kunstnerens temperament og mentale tilstand i skabelses\u00f8jeblikket.<\/p>\n\n\n\n

Et afklarende vendepunkt kom i 1985, da Agnete Brittasius k\u00f8bte en stor stent\u00f8jsovn. Ovnen gav ny kunstnerisk energi og mod p\u00e5 at tage kunsten i nye retninger. For ogs\u00e5 at kunne arbejde med metal tog hun et svejsekursus, og keramikken og stent\u00f8jet fik her efter stofligt modspil i en r\u00e6kke v\u00e6rker, hvor Agnete Brittasius kombinerede leret med tr\u00e6, bronze, jern, aluminium, marmor, pelsv\u00e6rk og senere glas. Hun fandt gennem eksperiment p\u00e5 eksperiment og efter et utal af pr\u00f8vebr\u00e6ndinger frem til en metode, hvor hun kunne br\u00e6nde leret sammen med bl.a. bronze og glas, en praksis, hun var – og vist stadig er – ganske ene om. Selv siger hun om processen, at det blot er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om matematik: De forskellige materialer har forskelligt svind i br\u00e6ndingsprocessen, og kender man procenterne, kan man tage h\u00f8jde for det. Det lyder enkelt, men n\u00e5r man blader gennem Agnete Brittasius mange scrap- og fotob\u00f8ger, som med stor konsekvens dokumenterer udviklingen i hendes kunst, fornemmer man, at det nok ikke var s\u00e5 enkelt endda: “Den fik hammeren”, st\u00e5r der ved en del af v\u00e6rkfotografierne.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Mejs\u00e6l, 1984. Teglv\u00e6rkskeramik.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Det behov for materialem\u00e6ssige eksperimenter og opfindsomhed, som havde pr\u00e6get Agnete Brittasius kunstneriske arbejde i den f\u00f8rste del af karrieren, hvor der ikke var penge til at k\u00f8be materialer for, blev nu afl\u00f8st af en liges\u00e5 stor eksperimenterelyst og opfindsomhed for kunstens egen skyld, hvis en s\u00e5dan kliche kan tillades. Hun havde fra omkring 1990 s\u00e5 godt gang i karrieren, at salg af v\u00e6rker kunne finansiere nye v\u00e6rker, og i takt med, at hun fandt ind til brugbare processer og udtryk, kom ogs\u00e5 lysten til at g\u00e5 videre, til hele tiden at udfordre sin tekniske kunnen og s\u00f8ge ind til det \u00e6stetiske udtryk, som et givent v\u00e6rk fordrede.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Mejs\u00e6l, 1984. Teglv\u00e6rkskeramik.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Mejs\u00e6l, 1984. Teglv\u00e6rkskeramik.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Til toppen<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tidlig keramik Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker I sin keramiske kunst har Agnete Brittasius fra f\u00f8rste f\u00e6rd v\u00e6ret optaget af den skulpturelle keramik, og hun har karrieren igennem lagt v\u00e6gt p\u00e5 kun at lave unikating. Hun byggede i …<\/p>\n

Keramik<\/span> Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-51","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/51","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=51"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/51\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":214,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/51\/revisions\/214"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=51"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}