{"id":49,"date":"2022-10-13T14:55:18","date_gmt":"2022-10-13T12:55:18","guid":{"rendered":"http:\/\/agnete-brittasius.dk\/?page_id=49"},"modified":"2022-10-18T09:56:23","modified_gmt":"2022-10-18T07:56:23","slug":"tidlige-arbejder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/tidlige-arbejder\/","title":{"rendered":"Tidlige arbejder"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Ler fra b\u00e6kken<\/h2>\n\n\n\n

Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker<\/p>\n\n\n\n

Agnete Brittasius voksede op i Horsens ved Langholt i Vendsyssels syd\u00f8stre hj\u00f8rne. I hjemmet var der interesse for musik og litteratur, man diskuterede tidens aktuelle emner, og moren tegnede gerne. For\u00e6ldrene var opm\u00e6rksomme p\u00e5 datterens tidlige interesse for b\u00e5de at tegne og forme i ler og hjalp hende p\u00e5 vej, selvom midlerne var sm\u00e5. M\u00e5ske er det netop fra for\u00e6ldrene, Agnete Brittasius fik den faste tro p\u00e5, at tumler man i tankerne med et kunstnerisk projekt, s\u00e5 finder man ogs\u00e5 en mulighed for at udtrykke det, og mangler man de til faget h\u00f8rende remedier, s\u00e5 kan mindre g\u00f8re det, indtil der er mulighed for at anskaffe sig dem. I al fald blev der med farens hj\u00e6lp gravet ler ud af skr\u00e6nten ved et n\u00e6rliggende vandl\u00f8b, og der blev rigget en beskeden arbejdsplads til ved at l\u00e6gge et br\u00e6t hen over en tom b\u00e5s i familiens kostald, s\u00e5 datteren kunne forme sine sm\u00e5 figurer. Far og datter eksperimenterede med br\u00e6nding i bunker af t\u00f8rrede hestep\u00e6rer, og b\u00e5de den kunstneriske trang, n\u00f8jsomhed og opfindsomhed, som disse f\u00f8rste kunstneriske fors\u00f8g vidner om, har fulgt Agnete Brittasius siden. Ogs\u00e5 i dag opst\u00e5r hendes kunst ud fra en trang til at udtrykke sig om det, der optager hende, v\u00e6rkstedsfaciliteterne er stadig beskedne, og de tekniske, formelle og indholdsm\u00e6ssige problemer, som af og til opst\u00e5r i arbejdet, finder stadig oftest utraditionelle l\u00f8sninger.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Skulptur, 1953. Gasbeton<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 for\u00e6ldrene, der gav Agnete Brittasius den f\u00f8rste oplevelse af billedhuggerkunsten. Da hun var 9-10 \u00e5r, tog de hende med til Thingb\u00e6k Kalkminer, hvor billedhuggeren Anders Bundgaards (1864-1937) naturalistiske skitser og forarbejder var udstillet. Gennem sin farbror fik hun omkring samme tid kendskab til pr\u00e6sten Anton Laiers (1883-1969) grove, monumentale og samfundskritiske cementskulpturer, som han udstillede ved sit hjem i Hjallerup, og som 11-\u00e5rig fik hun mulighed for at opleve Bertel Thorvaldsens (1770-1844) klassicistiske skulpturer i K\u00f8benhavn. Dem kendte hun fra sit Richs-album, men det var f\u00f8rst, da hun sammen med sin bedstefar havde gravet t\u00f8rv en hel sommer, at der var sparet penge nok sammen til en rejse til Thorvaldsens Museum. M\u00f8det med de tre kunstneres arbejder, s\u00e5 forskellige de end var, gjorde et stort indtryk p\u00e5 Agnete Brittasius, og hun skulle senere vende tilbage for at studere deres arbejder gentagne gange. Interessen for at tegne og forme holdt ved op gennem teenage\u00e5rene, og lidt efter lidt opstod \u00f8nsket om at komme p\u00e5 Kunstakademiet i K\u00f8benhavn. Det var dog ikke \u00f8konomisk muligt, og Agnete Brittasius kom p\u00e5 kontor, tog eksamen som korrespondent i engelsk og tysk og senere som bogholder, og i en \u00e5rr\u00e6kke m\u00e5tte hun finde tid og plads til p\u00e5 egen h\u00e5nd at udvikle sin kunst ved siden af kontorans\u00e6ttelser og senere ogs\u00e5 \u00e6gteskab og familie. De forh\u00e5ndenv\u00e6rende s\u00f8m, tekniske eksperimenter og evnen til at finde alternative materialer og muligheder kom til at pr\u00e6ge Agnete Brittasius’ kunst – og blev sammen med hendes vildtvoksende fantasi en af de v\u00e6sentligste \u00e5rsager til, at hun ved sin f\u00f8rste udstilling i 1967 blev omtalt som surrealist af en af tidens mest indsigtsfulde kritikere, Virtus Schade (1935-95).  Surrealismens brug af det underbevidste gods, det irrationelle og absurde genfindes i Agnete Brittasius’ tidlige v\u00e6rker, der synes skabt aldeles “uden filter”.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Agnete Brittatius i atelieret, 1957<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

Den begr\u00e6nsede tid og de begr\u00e6nsede midler bet\u00f8d, at Agnete Brittasius f\u00f8rst debuterede sent, som 32-\u00e5rig. Hun havde forud for debuten bl.a. deltaget i et tegnekursus i Frederikshavn, og hos hendes tegnel\u00e6rer havde maleren og billedhuggeren Svend Wiig Hansen (1922-1997) f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 hendes kunst. Wiig Hansen var professor p\u00e5 Kunstakademiet i K\u00f8benhavn og sad i Den Frie Udstillings bygnings bestyrelse. Han s\u00e5 potentialet i den unge kunstner og skaffede hende udstillingsplads i Den Fries bygning op til jul 1967, hvor ogs\u00e5 akademi\u00aduddannede kunstnere som Grethe Bagge, Inger M\u00fcller, Erik J. Nielsen og Anelise S\u00f8ndergaard deltog.<\/p>\n\n\n\n

Ambitionen var f\u00f8rst og fremmest at sl\u00e5 igennem som maler, som Agnete Brittasius forklarede i et interview i Vendsyssel Tidende: “Jeg havde sat mig det maal, at jeg ville arbejde paa at blive saa dygtig, at jeg kunne faa debut i K\u00f8benhavn. Nu var … det tidspunkt kommet, hvor det skulle v\u00e6re enten-eller. Jeg havde truffet den beslutning, at hvis jeg ikke kunne blive rigtig maler, saa ville jeg kun male for familien. <\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Forskellige opfattelser af k\u00e6rligheden, 1967. Olie p\u00e5 l\u00e6rred<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Da jeg saa fik tilbudt udstillingslokale paa Den frie, var jeg ikke sen til at slaa til for at pr\u00f8ve lykken. P\u00e5 udstillingen viste hun dog b\u00e5de maleri, skulptur og grafik, og med billedtitler som “P\u00e5 vanviddets rand” og “S\u00e5 hj\u00e6lp dog de mennesker” giver udstillingens katalog indtryk af en temperamentsfuld kunstner, der satte form p\u00e5 livets – ofte selvoplevede – skyggesider.<\/p>\n\n\n\n

Om sine motiver sagde Agnete Brittasius forud for udstillingen: “Jeg arbejder mest med mennesker, vil udtrykke en eller anden tanke med mine billeder, og hertil er det n\u00f8dvendigt med mennesker, der er anderledes, har s\u00e6rpr\u00e6g.” Og da hun i 2008 udgav sine erindringer, beskrev hun sine debutv\u00e6rker s\u00e5ledes: “At jeg havde k\u00e6mpet med depressioner og migr\u00e6neanfald mere end ellers … kan ses af mine arbejder. Is\u00e6r mine malerier fra den tid er ret groteske, n\u00e6rmest surrealistiske. Forvredne og fortvivlede mennesker i r\u00f8de og brune farver … ” Der var hverken tale om portr\u00e6tter eller naturalistisk figurmaleri. Billederne kunne snarere opfattes som udladninger af indre sp\u00e6ndinger, malet i et ekspressivt, spontant og stofligt formsprog i sl\u00e6gt med de abstrakt-ekspressionistiske str\u00f8mninger, som fra 1950’ernes slutning havde fundet vej fra USA til den vesteurop\u00e6iske avantgarde.<\/p>\n\n\n\n

Herhjemme var kunstnere som Asger Jorn (1914-73) og mere lokalt Preben Wolck (1925-2000) optaget af en tilsvarende ekspressivitet.<\/p>\n\n\n\n

Agnete Brittasius fik kendskab til kunstens nyeste retninger ved at l\u00e6se danske og amerikanske kunsttidsskrifter og senere ogs\u00e5 ved at bes\u00f8ge relevante udstillinger p\u00e5 museer rundt om i landet. Selvom b\u00e5de hendes ekspressive og surreelle udtryk synes at v\u00e6re opst\u00e5et intuitivt og som en direkte, kunstnerisk reaktion p\u00e5 omverdenen, s\u00e5 var hun p\u00e5 sin debutudstilling helt i tr\u00e5d med nogle af de mere avantgardistiske tendenser i samtidskunsten.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Ringe og blomst, 1968. Olie p\u00e5 l\u00e6rred.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Udbrud, 1967. Ubr\u00e6ndt ler med skosv\u00e6rte.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

I et interview forud for debutudstillingen forklarede Agnete Brittasius om sin arbejdsmetode: “Det kr\u00e6ver tid og meget arbejde at v\u00e6re maler … De f\u00e6rreste mennesker vil tro paa, at det er meget opslidende at male, men de maa huske paa, at naar man arbejder med et billede, saa er det tanker, der nedf\u00e6ldes. Man gaar hele tiden med en ide inden i hovedet, og det kan v\u00e6re voldsomt deprimerende, hvis det ikke lykkes at faa den udtrykt, som man gerne vil. Mange af mine skulpturer er blevet til paa den maade, at jeg simpelthen har arbejdet med en bestemt form paa et billede, men ikke rigtigt har kunnet faa det til at makke ret. Saa har jeg fors\u00f8gt at forme den i ler, ligesom for at faa et bedre indtryk af formen.” 12 af disse fors\u00f8g indgik i debutudstillingen. Skulpturerne er formet i ubr\u00e6ndt ler bemalet med skosv\u00e6rte, da Agnete Brittasius endnu ikke havde haft mulighed for at anskaffe sig en keramikovn. Ligesom malerierne er skulpturerne b\u00e5ret af spontanitet og abstraktion. I organiske former uden umiddelbart genkendeligt indhold unders\u00f8ges volumen, rum og overfladevirkning, sp\u00e6ndt ud mellem konveks h\u00f8jlys og konkav dunkelhed. Trods det bevidst nonfigurative formsprog er skulpturerne rige p\u00e5 associationer, som underst\u00f8ttes af titler som “Frugtbarhed”, “Bagbunden” og “S\u00f8nderknust”, der appellerer til beskuerens fantasi og indlevelsesevne.<\/p>\n\n\n\n

Udstillingen fik fin omtale i b\u00e5de den k\u00f8benhavn\u00adske og den vendsysselske presse, men helt i tidens \u00e5nd handlede omtalerne ikke kun om kunsten, men ogs\u00e5 om det “eksotiske” i, at en ung kvinde fra provinsen viste sin kunst i K\u00f8benhavn. Eller som Agnete Brittasius selv formulerer det: “Ekstrabladet . . . skrev om en ung husmandskone fra Vendsyssel, der debuterede p\u00e5 Den Frie. Ak ja, man skal h\u00f8re meget f\u00f8r \u00f8rerne falder af … “<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Sol og planeter, 1969. Olie p\u00e5 l\u00e6rred.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Naturf\u00e6nomener, 1970. Olie p\u00e5 l\u00e6rred.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den positive omtale gjorde naturligvis udstillingen til en succes. Vigtigt var ogs\u00e5, at Agnete Brittasius i forbindelse med udstillingen m\u00f8dte kritikeren Virtus Schade. Ud over at skrive en positiv anmeldelse opfordrede han Brittasius til at blive medlem af Passepartout, en ny-surrealistisk gruppe, som siden \u00e5ret f\u00f8r havde samlet kunstnere som J\u00f8rgen Boberg (1940-1909), Gunnar Saietz (f. 1936) og Jens-Flemming S\u00f8rensen (f. 1933) omkring f\u00e6lles udstillinger i Galerie Passepartout, K\u00f8benhavn. Brittasius blev ikke medlem, hun havde ikke mulighed for at opholde sig i K\u00f8benhavn s\u00e5 meget, som et medlemskab kr\u00e6vede. Alligevel skal Schades opfordring omtales her, for den fort\u00e6ller noget om, hvilken v\u00e6rdi, en velanskreven kritiker i tiden tillagde hendes kunst, og om, hvor han s\u00e5 hendes placering p\u00e5 den danske kunstscene: Nemlig blandt de unge kunstnere, som i 1960’ernes midte genopdagede surrealismen og s\u00e5 dens dyrkelse af det subjektive, underbevidste og irrationelle som en farbar vej for en ny fabulerende kunst. Ny-surrealisterne s\u00f8gte med afs\u00e6t i den klassiske surrealismes brug af dr\u00f8mme og visioner at udtrykke et nyt humanistisk verdenssyn, skabt i frihed og som et led i det opg\u00f8r med traditioner og normer, som karakteriserer 1960’ernes ungdomsopr\u00f8r og hippiebev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Adams ribben – eller Massakren ved De Olympiske Lege i M\u00fcnchen, 1972. Rakubr\u00e6ndt lert\u00f8j og pelsstof p\u00e5 metal.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

Passepartout skrev i sit manifest bl.a. f\u00f8lgende, som stemmer overens med Agnete Brittasius’ kunstsyn: “Vores kunstneriske arbejde er b\u00e5de indadvendt og udadvendt. Vi vil s\u00f8ge at forene fantastiske elementer som myten og fablen, der er grundelementer i vores kunst, med vor omverden. Vor bev\u00e6gelses sociale element ligger i vort fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e6ve vor verden op p\u00e5 et mytologisk plan. Det er hverdagens myte, der er k\u00e6rnepunktet i vor skaben, en s\u00f8gen efter en indre mytologisk, erkendelsesm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng indadtil, til st\u00f8rre erkendelse og en mere menneskelig holdning udadtil.” Kunstnerne s\u00f8gte at koble den store fort\u00e6lling om det at v\u00e6re menneske, som den findes indlejret i universelle myter og fabler, med den levede hverdag p\u00e5 godt og ondt. Kunsten skulle b\u00e5de lede til (subjektiv) erkendelse og til et almenmenneskeligt, socialt engagement. Begge m\u00e5l er “k\u00e6rnepunkter” i Agnete Brittasius’ kunst, og da hun i perioden netop ofte v\u00e6lger det fabulerende, surreelle formsprog frem for socialrealismen, som ogs\u00e5 havde stor udbredelse i perioden og senere ogs\u00e5 skulle f\u00e5 det i en fabulerende form hos Agnete Brittasius, er Virtus Schades karakteristik af hende som potentielt Passepartout-medlem ganske plausibel.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Agnete Brittasius med Skulpturel Makram\u00e9, 1970. Foto fra Vendsyssel Tidende.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Solgl\u00e6de, 1970. Olie p\u00e5 l\u00e6rred. Plejehjemmet Caspershus, Frederikshavn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Form- og materialeeksperimenter<\/h2>\n\n\n\n

B\u00e5de det surrealistiske og det sociale blev tydeligere ved de n\u00e6ste udstillinger. I 1970 udstillede Agnete Brittasius b\u00e5de p\u00e5 den censurerede Kunstnernes Efter\u00e5rsudstilling og separat i Den Frie Udstillings bygning. Her viste hun b\u00e5de malerier og “Skulpturel Makramee”, hvilket d\u00e6kker over eksperimenterende garnskulpturer. (9) Garnskulpturerne kan bedst beskrives som surreelle konstruktioner, hvor garn i forskellige farver var sp\u00e6ndt ud mellem rammer af messing. Nogle af skulpturerne var bev\u00e6gelige, rejste sig i flere “etager”, og Agnete Brittasius havde en ambition om at udf\u00f8re dem i stor skala til opstilling i det offentlige rum. Dette blev dog aldrig realiseret.<\/p>\n\n\n\n

Skulpturerne giver associationer til absurd mekanik, som f.eks. den schweiziske maler og billedhugger Jean Tinguely (1925-91) samtidig arbejdede med i sine kinetiske – af og til eksploderende! – skulpturer. Agnete Brittasius’ garnskulpturer var mere fredelige, og akkurat som da hun som barn gravede ler ved b\u00e6kken for at kunne forme sine sm\u00e5 figurer, s\u00e5 var garnet ikke blot led i kunstneriske eksperimenter men ogs\u00e5 en praktisk udvej for at arbejde kunstnerisk under besv\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder. De to b\u00f8rn, Kim og Hanna, var st\u00e6rkt interesserede i moderens kunst, Hanna s\u00e5 meget, at hun spiste af leret, som for en stund m\u00e5tte pakkes v\u00e6k til fordel for det mindre farlige garn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fabeldyr fra Horns Rev, 1971. H\u00e6klet uld og r\u00e6veskind over gips.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I et interview fortalte Agnete Brittasius om sine intentioner med at bruge det kunstfremmede materiale til at berette om store sammenh\u00e6nge: “Man t\u00e6nker p\u00e5 hele Universet, n\u00e5r man arbejder med kunst . . . alle de tr\u00e5de, der g\u00e5r op og ned, de er der, for s\u00e5dan g\u00f8r det hele jo. N\u00e5r jeg sidder og arbejder, synes jeg, jeg arbejder b\u00e5de begreber og alt muligt ind i tingene.” Samme sted fort\u00e6ller hun om sine malerier, der nok b\u00e6rer poetiske titler som “Soltilbedelse”, “M\u00e5neleg” og “H\u00f8jsommer” men rummer alvorlige budskaber: “Folk er rastl\u00f8se og s\u00f8ger noget at holde sig til. De s\u00f8ger m\u00e5ske i religionen – og nogle g\u00e5r i stykker ved det … S\u00e5 t\u00e6nkte jeg: hvad med Solen? P\u00e5 en m\u00e5de er Solen det guddommelige, som vore forf\u00e6dre troede p\u00e5 … Hvis Solen gik ud, ville alt liv oph\u00f8re. Jeg har pr\u00f8vet at vise det i et billede. Nogle af de mennesker, der er i billedet, kravler ude i siden, ude i rabatten. Men et ungt par g\u00e5r den lige vej. Hvis der er nogen, der har mod til at g\u00e5 ind for soltilbedelse, m\u00e5 det v\u00e6re de unge.”<\/p>\n\n\n\n

Materialeeksperimenterne fortsatte i de kommende \u00e5r, hvor arbejdet med skulptur efterh\u00e5nden kom til at fylde liges \u00e5 meget som maleriet. I 1971 udstillede Agnete Brittasius bl.a. det surrealistiske objekt “Fabeldyr fra Horns Rev” p\u00e5 Kunstnernes P\u00e5skeudstilling i \u00c5rhus. Objektet best\u00e5r dels af et konisk gipselement betrukket med h\u00e6klet uld i r\u00f8de, bl\u00e5 og gule farver og monteret med en oprejst “antenne” med farvede tr\u00e6perler, dels af et r\u00e6veskind trukket over en gipsform som et dyr, der kr\u00f8ller sig sammen. Formelt er skulpturen en unders\u00f8gelse af lukket og \u00e5ben form, af det rum, objektet indtager, og af den irrationelle materialitet, der opst\u00e5r i anvendelsen af utraditionelle og “kunstfremmede” materialer som f.eks. uld og pels. Brugen af pelsv\u00e6rk kan pege tilbage til den tysk-schweiziske surrealist Meret Oppenheims (1913-85) ikoniske objekt fra 1936 “Frokost i pels”, en kop, underkop og teske betrukket med antilopeskind. Oppenheims objekt formidler gennem materialevalget en associationsfyldt absurditet med b\u00e5de sociale, kulturelle, k\u00f8nspolitiske og seksuelle aspekter, temaer der ogs\u00e5 kan l\u00e6ses ind i “Fabeldyr fra Horns Rev”.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Skulpturerne p\u00e5 Kunstnernes P\u00e5skeudstilling blev i en anmeldelse fremh\u00e6vet med ordene” … Der er en m\u00e6rkelig vildskab i nogle pelsfigurer af Agnete Brittasius, original sans for satire og farlig humor fornemmes.”, (12) mens det i en anden anmeldelse af hendes malerier p\u00e5 en samtidig udstilling i Galleri \u00d8st, ligeledes \u00c5rhus, hed: “Agnete Brittasius maler groft og st\u00e6rkt ekspressionistisk med voldsomt bulnende r\u00f8de og m\u00f8rke farver. Et v\u00e6ldigt f\u00f8lelsespres fornemmes, og det blandes p\u00e5 s\u00e6r vis med en humor, som kan v\u00e6re dr\u00f8j og sylespids. Et talent.”<\/p>\n\n\n\n

Agnete Brittasius’ tidligste v\u00e6rker er pr\u00e6get af en i bogstavelig forstand gr\u00e6nsel\u00f8s \u00e5benhed over for kunsten og det kunstneriske arbejde. Hun brugte, som det er set, alle forh\u00e5ndenv\u00e6rende materialer og var i sine malerier og skulpturer optaget af almenmenneskelige temaer, der nok l\u00e5nte meget af sit gods i hendes eget liv og erfaringer, men som f\u00f8rst og fremmest handlede om det at v\u00e6re menneske i en moderne verden. Man kan kun gisne om, hvorvidt denne uhildede tilgang til kunsten netop var mulig, fordi Agnete Brittasius ikke kom p\u00e5 Kunstakademiet og ikke modtog den akademiske skoling med alt, hvad dertil h\u00f8rer af tradition og “vi plejer”.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Fra atelieret, 1974.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Socialt engagement og kvindekamp<\/h2>\n\n\n\n

Imens Agnete Brittasius etablerede sig p\u00e5 den danske kunstscene med store udstillinger i bl.a. K\u00f8benhavn, Holstebro, Skive og rundt omkring i Nordjylland, m\u00e5tte hun til stadighed finansiere sin kunst og sine udstillinger ved at have deltidsarbejde. S\u00e6rlig betydning fik arbejdet som kontaktperson for en gruppe blinde og svagtseende i Frederikshavn 1970-76 og perioden som leder af FOFs Frederikshavnsafdeling 1973-76. Arbejdet med de synshandicappede havde i begyndelsen mest hyggekarakter, men Agnete Brittasius p\u00e5tog sig ogs\u00e5 snart opgaver af mere socialp\u00e6dagogisk og omsorgsm\u00e6ssig art, s\u00e5som at holde styr p\u00e5 hvor i byen, der var gravearbejder, eller hvor man kunne f\u00e5 de bedste dagligvaretilbud. Lavpraktisk, men af stor betydning for borgere, der ikke selv kunne orientere sig i den slags. I sin tid som leder af FOF arrangerede Agnete Brittasius en r\u00e6kke utraditionelle kurser i byen, bl.a. ark\u00e6ologi, tegne\u00ad og malekurser og oplysningskurser om EF. Arbejdet bragte hende i kontakt med mange forskellige mennesker, og deres historier og respons p\u00e5 en verden i hastig og ofte dramatisk forandring fandt vej ind i den socialrealistiske del af hendes kunst: “I \u00e5revis har det v\u00e6ret et kompleks for mig, at min baggrund i kunsten er s\u00e5 forskellig fra mange andre kunstneres. I dag er jeg moden nok til at erkende, at jeg i stedet har f\u00e5et en masse for\u00e6ret. De sociale og menneskelige problemer jeg fors\u00f8ger at skildre i mine ting, ved jeg faktisk en hel masse om, fordi jeg selv har st\u00e5et midt i det hele. Desuden synes jeg, at kvinder ogs\u00e5 p\u00e5 det kunstneriske omr\u00e5de m\u00e5 g\u00f8re en indsats og bidrage til, at samfundsforholdene bliver mere menneskelige.” Da hun ved sin 50-\u00e5rs f\u00f8dselsdag i 1985 s\u00e5 tilbage p\u00e5 et liv delt mellem kunst, erhvervsarbejde og familie, sagde hun: ” … i alt hvad jeg har foretaget mig, er der en sammenh\u00e6ng. Hele tiden har det drejet sig om mennesker. Hele tiden har jeg f\u00e5et udvidet min horisont og det bruger jeg s\u00e5 igen i min kunst.”<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

For Agnete Brittasius var og er kunsten og det sociale et symbiotisk hele. I hendes kunst tr\u00e6kker hun p\u00e5 de erfaringer og den empati for sine medmennesker, som livet igennem har pr\u00e6get hendes sociale engagement, men p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt dette har gjort hende til en politisk eller samfundskritisk kunstner, svarede hun i 1979: “Nej, bestemt ikke p\u00e5 “den” m\u00e5de. Men jeg finder en enorm udfordring i at konstatere, afd\u00e6kke virkeligheden, og s\u00e5 vise den med et par egne kommentarer . . . n\u00e5r alt kommer til alt, elsker jeg at fort\u00e6lle en historie om vores allesammens dagligdag.” Samfundskritisk, politisk eller ej, s\u00e5 findes der i Agnete Brittasius’ kunst og i hendes formidlingsvirksomhed masser af eksempler p\u00e5, at hun har taget aktuelle sociale og politiske problemstillinger under debat. Et eksempel er en n\u00e6sten legemsstor kvindefigur i beton fra 1971-72. Skulpturen forestiller en blind kvinde, der sidder n\u00f8gen, bortset fra et par fodformede sko, p\u00e5 en omvendt spand og med et par sofapuder omkring sig. Figurens gestik mimer det kropssprog, som Agnete Brittasius kendte fra sit arbejde med de blinde, og skulpturen h\u00f8rer blandt de mest naturalistiske, hun skabte i perioden. Det har v\u00e6ret vigtigt for hende, at beskueren umiddelbart kunne forst\u00e5 skulpturens budskab, for den var et opg\u00f8r med den kommunale “besk\u00e6ftigelsesterapi”, som blev tilbudt de blinde. Hvorfor skulle de s\u00e6ttes til at brodere sofapuder, n\u00e5r de snarere havde behov for at f\u00e5 lettet deres hverdag? Kvinden l\u00e6gger nok hovedet tilbage og ler over det absurde i situationen, men hun er udsat og s\u00e5rbar.<\/p>\n\n\n\n

Et andet, nonfigurativt eksempel er skulpturen “Bolign\u00f8d”, 1974. To rejste gipsformer betrukket med h\u00e6klet uld l\u00e6ner sig ind mod hinanden, og som Agnete Brittasius udtrykker det: “Ingen kan vel v\u00e6re i tvivl om, at de to er n\u00f8dt til at varme hinanden.”<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
En underfundig en, 1972. Strikket uld og mink over gipsform.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Betolndame 1971-72.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Bolign\u00f8d, 1974. H\u00e6klet uld over gips.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

R\u00f8dstr\u00f8mpebev\u00e6gelsens fokus p\u00e5 kvindens ret til at bestemme over sin egen krop var et tredje politisk\/socialt tema, som Agnete Brittasius tog op i 1970’erne. Betonrelieffet “Der er lirket lidt ved l\u00e5sen”, 1978, blev til efter p-pillens indf\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n

Relieffet viser en stiliseret kvindefigur, bemalet i r\u00f8dt og hvidt og lukket inde af l\u00e6nker fra hoved til hofter. L\u00e6nken omkring livet er brudt, og i l\u00e6nken omkring hofterne er monteret en h\u00e6ngel\u00e5s. Undertrykkelse, frihed og valgmulighed udtrykt med enkle midler.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den fri kvinde i 1971. Lert\u00f8j og hampreb.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Der er lirket lidt ved l\u00e5sen, 1978. Beton, h\u00e6ngel\u00e5s og metalk\u00e6der.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Da Agnete Brittasius i 1971 udstillede p\u00e5 B\u00f8rnehaveseminariet i Holstebro, tog anmelderen i Aktuelt fat i de sociale og politiske aspekter af hendes kunst: “Agnete Brittasius har en lidt naiv m\u00e5de at v\u00e6re politisk p\u00e5. Hendes symboler er meget enkle og letfattelige … Der er ingen l\u00e6kre revolutionshelte, ingen barkede arbejdern\u00e6ver, ingen folkeopstande. Men der er “Kaos i Laos”, “Den fri kvinde i 1971”, “Vi er s\u00e5 gode i Danmark”, “Tr\u00e6d p\u00e5 ham” og andet godt.” “Naiv” kan b\u00e5de opfattes positivt og negativt. Agnete Brittasius var selv opm\u00e6rksom p\u00e5, at hendes budskaber ikke skulle v\u00e6re letk\u00f8bte, men p\u00e5 den anden side havde hun ogs\u00e5 en ambition om ” … at blive en virkelig folkets kunstner”, som hun udtrykte det i et interview. Det folkelige er akkurat som det naive et begreb med b\u00e5de positive og negative betydninger, ikke mindst i kunstens verden. I Agnete Brittasius’ tilf\u00e6lde handler det folkelige om at skabe en kunst, der er umiddelbar, almenmenneskelig og tager temaer op, som vedkommer det almindelige menneske.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i sine malerier var Agnete Brittasius optaget af tidens aktuelle emner, og Aktuelts anmeldelse henviser netop til en s\u00e6rlig udtryksform, som Agnete Brittasius dyrkede i disse \u00e5r: Ekspressive malerier, hvor under der var monteret s\u00e6tninger og aforismer, skrevet p\u00e5 sm\u00e5 “ordbrikker”. “Himmelhunden”, 1969-71 tager afs\u00e6t i sentressernes rumeventyr, og p\u00e5 de seks brikker under maleriet kan man l\u00e6se f\u00f8lgende p\u00e5 henholdsvis for- og bagside: “Menneskene gik p\u00e5 m\u00e5nen\/ Menneskene s\u00e5 m\u00e5nen. Vi fik m\u00e5nestene \/ Hverdagen kr\u00e6ver poesi. Menneskene forurenede m\u00e5nen \/ Menneskene stjal fra m\u00e5nen. Menneskene ville n\u00e5 m\u00e5nen \/ Menneskene n\u00e5ede m\u00e5nen. Menneskene legede p\u00e5 m\u00e5nen \/ Videnskaben fejrede triumfer. Forsvandt m\u00e5neromantikken? \/ Forsvandt poesien for dig?”<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Himmelhunden, 1969-71. Olie p\u00e5 l\u00e6rred med p\u00e5monterede tr\u00e6brikker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

P\u00e5 andre ordbrikker kunne det f.eks. hedde: “Tulipaner s\u00e5 store som Eiffelt\u00e5rnet og champignoner p\u00e5 st\u00f8rrelse med Peterskirken i Rom sk\u00f8d frem af jorden med en fart som fik Anders Andersen til at g\u00f8re store \u00f8jne og selv husmandsf\u00f8reren Larsen Ledet lod sig overv\u00e6lde.” “Sk\u00f8rt, men forh\u00e5bentligt et fingerpeg til hele billedets katastrofem\u00e6ttede atmosf\u00e6re.”, tilf\u00f8jede Agnete Brittasius, og associationer til Vietnam-krigens endel\u00f8se bombninger, som hver aften var hovednyhed i TV-Avisen, ligger da ogs\u00e5 lige for. Blandt andre billedtitler fra perioden er “Den lille gr\u00e5 mand fra det tavse flertal”, “Den dag jeg s\u00e5 r\u00f8dt!” og “Sildesalat i supermarkedet”. (21) I alle fornemmer man b\u00e5de det drama og den dr\u00f8je humor, som ogs\u00e5 kritikerne var opm\u00e6rksomme p\u00e5.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Ensom i familien, 1967. Olie p\u00e5 l\u00e6rred.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Kvindegenerationen – eller rugemor, 1984. Lert\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det sociale og politiske engagement l\u00e5 i tiden, ogs\u00e5 hos kunstnere af enhver art. Grupperinger som Eks-Skolen, der bl.a. havde en stor grafisk produktion, R\u00f8de Mor, der skabte musikalske totalshows, Odin Teatret, der specialiserede sig i absurd og politisk teater, og Clausen og Petersen, alias Erik Clausen og Leif Sylvester Pedersen – begge ogs\u00e5 billedkunstnere – bragte kunsten ned fra dens traditionelle, finkulturelle piedestal, s\u00e5 den kom i \u00f8jenh\u00f8jde med den almindelige dansker. Kunsten hentede sine temaer og motiver i hverdagen, i det almindelige menneskes dr\u00f8mme og tr\u00e6ngsler, og Agnete Brittasius’ kunst lader sig logisk skrive ind i denne kontekst. Ogs\u00e5 hun s\u00f8gte udtryk for det, der r\u00f8rte sig i tiden, og hun trak lige s\u00e5 gerne p\u00e5 de erfaringer, hun fik hjemme i Frederikshavn, som hun trak p\u00e5 storpolitik eller p\u00e5 forholdet mellem rige og fattige i den moderne verden. I relieffet “Kvindegenerationen – eller rugemor”, 1984, s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5let om rugem\u00f8dre p\u00e5 dagsordenen med b\u00e5de kras realisme og indignation p\u00e5 kvindek\u00f8nnets vegne. Den unge kvinde sidder apatisk tilbagel\u00e6net, mens hendes krop udvikler det lille barn, hun senere m\u00e5 skille sig af med. Processen er sat i system, fremg\u00e5r det af bestillingssedlen, ja, der er ligefrem tale om en international forretning. Et lidt senere relief, “De f\u00f8rste tre stadier af kvindeopr\u00f8ret”, 1978 skildrer i en fortl\u00f8bende fort\u00e6lling, hvordan kvinderne tager sagen i egen h\u00e5nd, g\u00e5r p\u00e5 barrikaderne og lidt efter lidt f\u00e5r indflydelse.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
De f\u00f8rste tre stadier af kvindeopr\u00f8ret, 1978. Polyester og metalk\u00e6der p\u00e5 plade.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Til toppen<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ler fra b\u00e6kken Tekst: Anne Lie Stokbro, forfatter og kunsthistoriker Agnete Brittasius voksede op i Horsens ved Langholt i Vendsyssels syd\u00f8stre hj\u00f8rne. I hjemmet var der interesse for musik og litteratur, man diskuterede tidens aktuelle emner, og moren tegnede gerne. …<\/p>\n

Tidlige arbejder<\/span> Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-49","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":218,"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions\/218"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agnete-brittasius.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}